Foto: fra offentlige kilder
Hvordan man vælger det rigtige træ til komfuret, hvordan man tænder det, hvordan man renser skorstenen
Traditionel opvarmning med komfur eller pejs er ikke bare en mekanisk proces med afbrænding af træ, men en sand kunst, der kræver forståelse af ildens, røgens og varmestrømmens opførsel. Erfarne komfurbyggere, der har brugt årtier på håndværket, bekræfter: Fejlfri drift af komfuret og en ren skorsten er resultatet af opmærksomhed på detaljer, lige fra valg af brændsel til finesser i trækreguleringen.
Korrekt drift sikrer ikke kun effektiv varme, men er også nøglen til brandsikkerhed.
Brændstofvalg: nøglen til ren forbrænding
Varmekvalitet og skorstensrenhed hænger direkte sammen med, hvad du putter i brændkammeret.
Hjørnestenen i en vellykket opvarmning er perfekt tørt brænde med et fugtindhold på mindre end 20 procent. Vådt træ resulterer i tyk, skarp røg i stedet for ren varme og kondens, som blandes med sod og danner en farlig aflejring.
Hårdt løvtræ som eg, bøg eller gummi anses for at være det bedste. De giver en jævn, lang varme og efterlader minimalt med sod.
Man skal være forsigtig med birk, som indeholder tjære, og med harpiksrige nåletræer – de er de vigtigste “leverandører” af klæbrig sod, der sætter sig i skorstenen.
Erfarne komfurbyggere advarer – komfuret er på ingen måde et forbrændingsanlæg, og afbrænding af plast eller malet træ er strengt forbudt.
Korrekt fyring starter længe før, du sætter en tændstik til.
Sådan tænder du op i et komfur: Sørg for træk
Optændingens succes afhænger af, hvor hurtigt du kan “starte” skorstenen ved at sørge for et stabilt træk.
Begræns aldrig lufttilførslen i starten ved at åbne blæsehullet så meget som muligt. Mangel på ilt i starten fører til “træg” forbrænding og overdreven soddannelse.
Hvis ovnen ikke har været brugt i lang tid, kan skorstenen være fyldt med kold luft. I så fald skal du varme skorstenen op ved at brænde lidt papir eller træflis direkte i brændkammeret for at skabe en hurtig strøm af varm luft og aktivere det naturlige træk.
Brændestakken skal være let: tørt træflis og papir på risten og små tørre kævler ovenpå for at sikre en hurtig temperaturstigning.
Når der er godt gang i bålet, går du ind i fasen med at justere forbrændingen.
Processen styres hovedsageligt gennem blæseren, som ved at lukke eller åbne regulerer lufttilførslen og dermed varmens intensitet. Du kan først begynde at lukke for ventilationen, når træet er brændt helt ud og er blevet til kul, og den blå flamme (et tegn på kulilte) er forsvundet. Det er ekstremt farligt at lukke spjældet for tidligt.
Selve komfuret giver klare signaler om, at det skal rengøres – hvis den lysegule flamme bliver mørkerød eller kedelig orange, er det et tegn på utilstrækkeligt træk. Ufuldstændig forbrænding af træ, tyk sort røg fra skorstenen og en vedvarende lugt af afbrænding i rummet er alle tegn på, at skorstenen er kritisk tilstoppet.
Pleje af komfur: Sådan renser du skorstenen
En erfaren ovnproducent bekræfter, at regelmæssig vedligeholdelse kræver meget mindre indsats end at fjerne en forsømt blokering.
En effektiv metode til at holde den ren er termisk angreb, og til dette formål bruger man regelmæssigt aspetræ. De brænder ved så høj en temperatur, at deres kraftige strøm af varm luft “skyder” den lette sod ud af skorstenen. “Bedstemors” metode fungerer også godt – afbrænding af kartoffelskræller en gang om måneden, da stivelsen løsner den sod, der smuldrer ned i askebægeret.
Strukturelt set er det vigtigt at huske, at når man bygger murede skorstene, skal de indvendige vægge fuges grundigt, så sod ikke har noget at klæbe sig til. Plejen afsluttes med en sæsoninspektion af skorstenen før hver fyringssæson, især ved rørbøjningerne, hvor sod ophobes hurtigst.
